Klokken er fire om natten, jeg har ikke sovet endnu og om faa timer bliver jeg hentet og koert ud til min nye “familie”. Lige nu er det Cecilie, der stiger ind i en taxa og koerer vaek, mens vi andre, lidt tomme, gaar tilbage i seng og sover nogle timer. Da det faa timer senere var min tur til at vinke farvel, graed jeg. Ikke over at skulle videre, men over at skulle sige farvel til saa fantastiske mennesker, som jeg har moedt paa platformen.
Flere timer og busturer senere ankommer jeg til min nye familie. Den bestaar af bedstemor, bedstefar, mor og tre boern (Marielos paa 18, Elnelson paa 10 og Matio paa 8). De er alle utroligt soede, og jeg er allerede rigtig glad for dem, selvom det baade for dem og for mig er svaert og anstrengende at snakke spansk hele tiden.
Den foerste weekend brugte jeg sammen med familien paa forskellige ting. Loerdag var vi til en vaskeaegte Quincenera, som er en blanding mellem konfirmation, 18-aars foedselsdag og bryllup. (Jeg er desvaerre kommet afsted uden kamera, saa billeder maa vente til en anden gang). Vi startede i kirken (den katolske, som min familie tilhoerer), hvor pigen, der fyldte 15 aar, skulle laese noget op fra Biblen, hoere praesten snakke og synge nogle sange. Meget konfirmationsagtigt!
Herefter gik vi videre hjem til hende og hendes familie, hvor der var en masse rituelle danse mellem foedselaren og hendes 7 kavalerer (ja, SYV!). De skulle baade skaale og give hende blomster, mens de dansede. Der var sandwich og drikkevarer til dem, der bare var til “glo-bryllup”, mens de inviterede fik noget lidt mere raffineret mad. Mit bedste gaet er, at der var cirka 200 mennesker. Jeg var virkelig overvaeldet, da vi nogle timer senere gik hjem. Men det er netop denne slags oplevelser, jeg haabede paa at faa, da jeg tog hjemmefra.
Dagen efter stod vi taet klemt sammen paa ladet af en bil. Vi var paa vej mod San Francisco Javier, og bilen stoppede tit for at samle flere mennesker op. Stemningen var spaendt – vi var paa vej ind for at se fodbold med det lokale hold. Det var noget af et tilloebsstykke! Der var snack-saelgere (de er overalt!) og masser af mennesker. Jeg havde AaB-troejen paa og blev flere gange stillet det obligatoriske sporgsmaal: Barca eller Real Madrid? Jeg har besluttet at jeg holder med Barca, fordi de spiller flot (og har en flot spillertroeje). Det er heldigvis ogsaa dem min familie holder med:-)
Tilbage til kampen, en af vores spillere scorede et klasse-maal naesten fra midten og lige op i det fjerne hjoerne! Wow! Lidt senere snuppede vores maalmand et straffespark og derfra gik det bare ned af bakke (eller op, som man ser det – det gik hvertfald godt!). Vores hold vandt 3-0, og saadan kunne vi tage hjem til El Tablon (min lille communidad), og spise frokost – meget glade for vores sejr!
Skriv en kommentar